Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Nysted Skole
Mobil menu

Skolebus

Vores busser kører fra skolen 20/21:

Mandag: 13.40 og 14.40

Tirsdag: 13.40 og 14.40

onsdag: 13.40 og 14.40

Torsdag: 13.40 og 14.40

Fredag: 12.40 og 13.40

 

Skolebuskørsel

  1. Kørselsberettigede elever får udleveret et nyt buskort efter sommerfe­rien. Der udstedes kun nyt, hvis afstandskriterierne ændres dvs. til kommende 4. eller 7. klasser. Ansøgning om fornyelse lægges på AULA i maj måned.
  2. Til elever, der ikke er kørselsberettigede, kan der købes skole­kort til rute 730 hos Movia, Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby tlf. 36 13 14 00.
  3. Der kan muligvis i meget begrænset omfang sælges pladser i de ordinære skolebusser.  Antallet af pladser varierer fra år til år. Det er vognmanden, som afgør om der er ledige pladser.
  4. Regler for tildeling af gratis buskort:

- Elever, 0. - 3. klasse, der har længere skolevej end 2,5 km.

- Elever, 4. - 6. kl., der har længere skolevej end 6,0 km.

- Elever, 7. - 9. kl., der har længere skolevej end 7,0 km.

Herudover kan der udstedes gratis buskort, hvis man skal færdes på vej eller i vejkryds, som er defineret som farlig skolevej. I Nysted Skoles distrikt er nedenstående defineret som farlig skolevej:

  1. Krydset Kettingevej / Ålholmvej

Trafiksikker fra 7. klasse og opad.

  1. Krydset Fuglsangvej / Rågelundevej

Trafiksikker fra 7. klasse og opad.

  1. Krydset Fuglsangvej / Grønnegadevej

Trafiksikker fra 7. klasse og opad.

  1. Krydset Sakskøbingvej / Kettingevej

Trafiksikker fra 4. klasse og opad.

  1. Strækningen Sakskøbingvej fra Herritslev til Nysted

Trafiksikker fra 7. klasse og opad.

Hvis bussen er forsinket

Det kan ske, at eftermiddagsbusserne er forsinkede, da de bliver brugt til andre formål midt på dagen. Så snart vognmanden informerer skolen om, at en bus er forsinket, offentliggøres dette på skolens hjemmeside og i AULA.  Afhængig af forsinkelsen bliver eleverne bedt om at ringe hjem. De elever, som ikke selv har en telefon, ringer fra kontoret.

Brug af skolebus uden buskort

Elever, der ikke har buskort, kan i begrænset omfang køre med skolebussen, hvis de fx skal besøge en kammerat, eller cyklen er flad. Ligeledes gælder det at forældre kan køre med. Det afhænger altid af om der er plads i bussen, så det er altid en god ide at kontakte chaufføren inden.

I tilfælde af snevejr - så busserne ikke kører

Skolelederen skriver på skolens hjemmeside, hvis busserne ikke kører.  Informationer vedr. skolebuskørsel kan også høres på Radio Sydhavsøerne og P4´s Regionalradioen.

Skolen er altid åben. Der vil være undervisning og ”pasning” i SFO. Skolearbejde meddeles over AULA, så de elever, der ikke når frem, kan arbejde hjemmefra. Det kan være efter en kendt ugeplan eller plan for dagen, som klassens lærere udarbejder samme morgen.

Hvis busserne meddeler, at de kører sidste tur pga. vejret, bistås børnene i, at der bliver ringet til forældre med børn fra 0. – 5. klassetrin, som bruger busserne. På den måde kan de så få besked på, om de skal tage bussen, eller om de bliver hentet på skolen. Elever fra 6. – 9. årgang tager selv kontakt til hjemmet, eller har på forhånd aftalt, hvad de skal gøre.