På Nysted Skole tager vi vores ansvar alvorligt. Vi arbejder hver dag hårdt på at leve op til Guldborgsund Kommunes børnesyn og udvise respekt, åbenhed og ordentlighed.
Vi vil gøre eleverne til den bedste version af sig selv. Dette gør vi med stor vægt på faglighed, trivsel og forældresamarbejde.
Vi tror på alle kan lære, og at det kan være hårdt arbejde at lære – men at det mest af alt handler om, at man har bare ikke lært det endnu.
Vi tror på at fælles oplevelser - sportsaktiviteter, ture ud af huset, kulturtilbud eller besøg udefra bidrager til en øget læring, højere selvforståelse og bedre trivsel for vores elever. Derfor kommer alle årgange på tur til nære eller fjerne destinationer.
Vi tror på, at et stærkt fællesskab har en stor betydning. Derfor er vi også meget glade for at være centrum for mange af byens sociale aktiviteter, og vi sætter stor pris på vores samarbejde med børnehaverne, Brugsen, Biografen, Lions og mange andre.
Vi forventer af dig som forælder, at:
- Du følger med i AULA og meebook og deltager aktivt i aktiviteter omkring klassen
- Du sørger for, at dit barn er veludhvilet, mæt og klar til dagens udfordringer
- Du læser for og med dit barn hver dag i 0.-5. klasse og støtter op om læsningen og lektierne i 6.-9. klasse
- Du henvender dig, hvis du er i tvivl om noget.
For os er dialog centralt. Derfor vil vi opfordre til at kontakte medarbejder eller ledelse, hvis der opstår misforståelser, uenigheder eller undren. På den måde kan vi bedre forstå hinanden og gøre noget ved situationen.
Du kan læse mere om vores værdier og principper her: https://nystedskole.aula.dk/skolebestyrelse/principper